Ikke egnet som permanent luftaffugter-erstatning: Granulat
Home Comfort

Service-telefonnumre

Vi hjælper dig gerne videre med yderligere information.

Erhverv: +49 2452 962 400
Industri: +49 2452 962 777
Slutforbrugere: +49 2452 962 450
E-mail: info@trotec.com
  1. Produkter & Tjenester
  2. Maskiner - HomeComfort
  3. Affugtning
  4. Praktisk viden om luftaffugter
  5. Et overblik over luftaffugtningsmetoder

Luftaffugtningsmetode

To teknikker – et mål: Kontrolleret reducering af for høj luftfugtighed

Inden vi forklarer dig de to metoder til luftaffugtning, vil vi først aflive en myte:

Opvarmning giver mere varme, ikke mere tørhed

Opvarmning er definitivt ikke en af luftaffugtningsmetoderne! Varmere luft kan godt nok optage mere vand end kølig luft. Således ville den relative luftfugtighed i denne varme luft faktisk først falde ved at opvarme rumtemperaturen med samme vandindhold.

Men jo varmere luften er, desto mere er den også omgivet af køligere overflader, hvorpå fugtigheden kondenserer. For fugtigheden forsvinder jo ikke blot ved opvarmning af luften – vandindholdet i luften forbliver det samme.

For at kunne trække fugtigheden i rumluften effektivt og permanent ud, er den eneste tekniske løsning, der kan komme på tale, luftaffugtning ved hjælp af kondensering eller adsorption.

Kondensering versus adsorption

Alle apparater, der på markedet tilbydes som køletørrere, kondenstørrere, kondenseringsluftaffugtere eller Peltier-affugtere, er baseret på kondenseringsprincippet.

I modsætning hertil står teknikker til adsorptionstørring. Herunder tæller også granulat, som der reklameres for mange steder. Men en virkelig mærkbar, permanent luftaffugtning opnår man med denne metode kun ved hjælp af elektriske apparater med varmluft-regeneration, bedre kendt som adsorptionstørrere.

Det er alt sammen et spørgsmål om teknik

Selv om mange apparatbetegnelser på markedet måske varierer her, drejer det sig normalt altid om en af disse to apparatgrupper, hvor navnet allerede afslører den indbyggede luftaffugtningsteknik.

Bortset fra granulatet er fremgangsmåden ens for alle elektrisk drevne apparater. Først bliver den omgivende luft suget ind til affugtning via en ventilator. Derefter trækkes fugtigheden ud af luften inde i apparatet, så tør luft igen kan afgives til rummet, hvor det blander sig med den fugtigere rumluft, indtil det ønskede luftfugtighedsniveau er nået.

Affugtningsmetoden, anvendelsesområderne og -grænserne for begge apparatgrupper adskiller sig dog betydeligt:

Ved for høj luftfugtighed hjælper dyr opvarmning ikke: luften bliver godt nok opvarmet, men den forbliver fugtig.
Opvarmning giver mere varme, ikke mere tørhed
En simpel udluftning er heller ikke en løsning til luftaffugtning, for på den måde kan der ikke permanent trækkes fugtighed ud af rumluften.
Udluftning alene hjælper ofte heller ikke.
Tørremiddelposer anvendes hovedsageligt som beskyttelse mod fugtskader ved transport, f.eks. til sko, elektronik, kufferter, tasker eller lægemidler.
Tørremiddelpose som fugtbeskyttelse i forbindelse med transport

Kondensering

Som allerede anført i kapitel 1 og vist i mætningskurven er luftens vandoptagelseskapacitet udelukkende afhængig af dens temperatur. Jo lavere temperatur, jo mindre vand kan luften binde.

Men hvad sker der, når luften, der er beriget med vand, afkøles ganske pludseligt, når den f.eks. rammer en køligere overflade?

I dette tilfælde overskrides mætningsgrænsen på 100 % relativ luftfugtighed. Luften kan ikke længere bære den overskydende fugtighed, der som følge heraf kondenserer på den køligere overflade.

Luft skal også nogle gange lukke damp ud

Da vanddamp kondenserer til vand ved denne temperaturgrænse, betegner man den som dugpunkt. Dette fænomen kender du sikkert fra kolde glasflasker om sommeren, på hvilke der dannes kondensvand, eller fra duggede ruder om vinteren samt badeværelsesspejlet, når man tager bad. Den tågede morgendug er også et synligt tegn på fugtmættet kold luft.

Når luften køler ned, kan den med andre ord optage mindre vanddamp og den overskydende fugtighed kondenserer på køligere overflader.

Kondenstørrere arbejder efter dette fysiske princip – de kaldes derfor også køletørrere, da de køler den gennemstrømmende luft ned til under dugpunktet og derefter trækker fugtigheden ud på en kold overflade ved hjælp af kondensering.

Udbuddet på markedet for køletørrere rækker over effektive kondenstørrere med kompressorteknologi – såkaldte kølekompressionstørrere – til yderst kompakte Peltier-luftaffugtere med lavt energibehov, men også en betydeligt ringere effektiv ydelse og væsentligt dårligere energibalance.

Adsorption

Mens kondenstørrere affugter baseret på dugpunktet, udnytter adsorptionstørrere sorptionsprincippet. Ved dette princip anvendes forskellen på damptrykket i den fugtige luft og i et hygroskopisk sorptionsmiddel til at trække vand ud af luften.

Affugtningsgranulater er også en del af denne kategori, selv om de i bedste fald kun er egnet til tørholdning i meget små, lukkede beholdere.

Granulat – kedelig som permanent løsning

Det oprindelige og hovedsagelige anvendelsesformål med disse poser er beskyttelse af fugtsensible varer i forbindelse med transport og opbevaring. Alle kender de små poser, der er vedlagt ved forsendelse af tasker, elektronik, lægemidler eller tøj.

Men som et ægte alternativ til luftaffugtere duer granulater ikke. De er desuden en uøkonomisk engangsløsning, der kræver regelmæssig indkøb af friske granulatposer til absorptionsbeholderen, da granulat ikke kan genbruges her. Lige som en svamp suger tørremidlet konstant vand ud af luften og skal udskiftes, når det er fyldt op – på lang sigt er dette en yderst omkostningskrævende metode.

Helt anderledes forholder det sig med elektriske apparater med varmluft-regeneration. I disse drejer der en tørrotor, der er belagt med hygroskopiske stoffer så som kiselgel eller litiumklorid. Disse stoffer trækker vandmolekylerne ud af den indsugede luft, der strømmer gennem tørrotoren.

For at tørrotoren kan optage fugtighed kontinuerligt, skal fugtigheden afgives igen et andet sted, hvilket sker ved hjælp af varmluft-regeneration: Gennem et regenerationsområde på tørrotoren tilføres der varm luft. Denne varme luft trækker igen vanddampen, der tidligere blev bundet i rotoren, ud af kiselgelen ved hjælp af varmeenergi.


Efterfølgende kapitel vedr. kondensering:

Kapitel 2.1: Kondenstørrer med kompressorteknologi
Kapitel 2.2: Kondenstørrer med Peltier-teknologi


Efterfølgende kapitel vedr. adsorption:

Kapitel 2.3: Adsorptionstørrer

Dugget spejl efter brusebad
Tåget morgendug
Dannelse af kondensvand på kolde glasflasker om sommeren
Hvad enten det drejer sig om varme brusebade, morgendug eller kolde drikke, så er kondensering til stede overalt i hverdagen. Fugtig luft møder koldere omgivelser eller overflader og kondenserer – funktionsprincippet for køletørrere.

Illustrationen viser de rumklimatiske grænser for anvendelse af køletørrere og adsorptionstørrere. I forbindelse med køletørrere kan modellerne med cirkulationsafrimning – i modsætning til luftaffugtere med varmgas-afrimning – kun anvendes i omgivelser, hvor temperaturen ligger over 15 °C.
Rumklimatiske grænser for anvendelse af affugtningsmetoder
Kattegrus fungerer også efter adsorptionsprincippet. Det ekstremt hygroskopiske materiale suger al slags fugtighed op og skal skiftes regelmæssigt.
Kattegrus fungerer også efter adsorptionsprincippet

Luftaffugter-apparatteknik – praktisk viden fra Trotec

Praktisk viden om luftaffugtere – et overblik over alle kapitler

Kapitel 1: Grundlæggende viden om luftfugtighed – alt absolut relativt
Kapitel 2: Oversigt over luftaffugtningsmetoder – kondensering og adsorption
Kapitel 2.1: Kondenstørrer med kompressorteknologi
Kapitel 2.2: Kondenstørrer med Peltier-teknologi
Kapitel 2.3: Adsorptionstørrer
Kapitel 3: Hvilken luftaffugtningsmetode til hvilket formål?