Inden vi forklarer dig de to metoder til luftaffugtning, vil vi først aflive en myte:

Opvarmning giver mere varme, ikke mere tørhed

Opvarmning er definitivt ikke en af luftaffugtningsmetoderne! Varmere luft kan godt nok optage mere vand end kølig luft. Således ville den relative luftfugtighed i denne varme luft faktisk først falde ved at opvarme rumtemperaturen med samme vandindhold.

Men jo varmere luften er, desto mere er den også omgivet af køligere overflader, hvorpå fugtigheden kondenserer. For fugtigheden forsvinder jo ikke blot ved opvarmning af luften – vandindholdet i luften forbliver det samme.

For at kunne trække fugtigheden i rumluften effektivt og permanent ud, er den eneste tekniske løsning, der kan komme på tale, luftaffugtning ved hjælp af kondensering eller adsorption.

Kondensering versus adsorption

Alle apparater, der på markedet tilbydes som køletørrere, kondenstørrere, kondenseringsluftaffugtere eller Peltier-affugtere, er baseret på kondenseringsprincippet.

I modsætning hertil står teknikker til adsorptionstørring. Herunder tæller også granulat, som der reklameres for mange steder. Men en virkelig mærkbar, permanent luftaffugtning opnår man med denne metode kun ved hjælp af elektriske apparater med varmluft-regeneration, bedre kendt som adsorptionstørrere.

Det er alt sammen et spørgsmål om teknik

Selv om mange apparatbetegnelser på markedet måske varierer her, drejer det sig normalt altid om en af disse to apparatgrupper, hvor navnet allerede afslører den indbyggede luftaffugtningsteknik.

Bortset fra granulatet er fremgangsmåden ens for alle elektrisk drevne apparater. Først bliver den omgivende luft suget ind til affugtning via en ventilator. Derefter trækkes fugtigheden ud af luften inde i apparatet, så tør luft igen kan afgives til rummet, hvor det blander sig med den fugtigere rumluft, indtil det ønskede luftfugtighedsniveau er nået.

Affugtningsmetoden, anvendelsesområderne og -grænserne for begge apparatgrupper adskiller sig dog betydeligt: