Service-telefonnumre
Vi hjælper dig gerne videre med yderligere information.
| Erhverv: | +49 2452 962 400 |
|---|---|
| Industri: | +49 2452 962 777 |
| Slutforbrugere: | +49 2452 962 450 |
| E-mail: | info@trotec.com |
|---|
Kondenstørrer med kompressorteknik
Tekniske forskelle og funktionsmåde for kompressionskøletørrere
Da de fleste luftaffugtningsopgaver i hjemmet sker inden for et temperaturområde på 15 til 25 °C, er denne apparatkonstruktion en af de mest brugte luftaffugtere på det private område og i byggebranchen på grund af det fremragende forhold mellem pris, ydelse, virkningsgrad og energieffektivitet.
Kompressordrevne kondenstørrere fungerer efter køleskabsprincippet. Indvendigt arbejder et kompressionskøleanlæg, der transporterer et kølemiddel gennem to varmevekslere – kondensator og fordamper.
Abrupt kølechok gør det muligt
Ved hjælp af en kompressor og en ekspansionsventil udsættes kølemidlet for forskellige tryk i det lukkede kredsløb, hvorved gassen opvarmes under komprimering på kondensatorsiden og afkøles abrupt ved aflastning til langt under rumtemperaturen på fordampersiden.
Ved fordamperen sker der praktisk talt en „hård opbremsning“ af temperaturen – luften køles abrupt ned til under dens dugpunkttemperatur, hvorved fugtigheden, der er bundet i luften, kondenserer til vanddråber, der derefter drypper ned i en opsamlingsbeholder. Den kolde, tørre luft ledes nu gennem den varme kondensator, optager her dens varme og strømmer til slut ud i rummet igen som tør varm luft. Her tilsættes den igen fugtighed.
Istiden har ingen chance
Afhængigt af den omgivende temperatur og luftfugtigheden kan fordamperen blive meget kold og danne is på overfladen ved rumtemperaturer under 15 °C.
En tiltagende isdannelse „blokerer“ til en vis grad lamellerne (tilisning) og nedsætter således apparatets affugtningskapacitet.
Derfor har alle kompressordrevne kondenseringsluftaffugtere anordninger til regelmæssig afisning af fordamperen – mest vha. cirkulationsluft eller varmgas som anført i det følgende afsnit „Afrimningsmetoder“.
Hvis denne afisningsproces vha. cirkulations- eller varmgas-afrimning ikke fandt sted, så ville fordamperen (køledelen) med tiden fryse helt til, indtil en regulær „isvæg“ ville gøre enhver luftgennemstrømning umulig.
 |
 |
Kompressionskøletørreres afrimningsmetoder:
Afrimning med cirkulationsluft
Ved denne metode sker afrimningen typisk tids- eller sensorstyret elektronisk og foregår vha. cirkulationsdrift. Processen kaldes derfor også for elektronisk eller elektrisk afrimning:
Ved tiltagende isdannelse på fordamperen slukker kompressoren og indleder således afrimningsprocessen, mens blæseren som regel kører videre og blæser varm rumluft rundt omkring fordamperen, så den kan afrime.
Dette er en velafprøvet fremgangsmåde, og den fungerer som hovedregel godt i opvarmede omgivelser på over ca. 15 °C.
Hvis disse tørrere anvendes i køligere omgivelser – under 15°C – er fordamperens overfladetemperatur under 0 °C. Dette medfører en kraftig isdannelse på dens overflade, der skal afrimes så godt som konstant på grund af den noget længere afrimningstid ved afrimningsapparater med cirkulationsluft.
Der kan altså så godt som næsten aldrig foretages en regulær affugtningsdrift i sådanne kølige omgivelser med luftaffugtere med cirkulationsafrimning, da apparatet næsten konstant er beskæftiget med sin egen afrimning!
Derfor er køletørrere med cirkulationsafrimning ud fra et økonomisk synspunkt stort set altid en god løsning til alle omgivelser i varme rum med moderate lufttemperaturer over 15 °C.
Varmgas-afrimning
Luftaffugtere til brug i køligere rum er i modsætning til afrimning med cirkulationsluft udstyret med et varmgas-afrimningssystem i bypass-processen.
Her bliver den varme kølemiddelgas fra kompressionskredsløbet brugt aktivt til en hurtig og effektiv afrimning. Ved begyndende tilisning åbner en særlig magnetventil sig automatisk, der nu leder den varme gas fra kompressoren direkte til fordamperen via bypass i stedet for til kondensatoren. Når fordamperen er afrimet, lukkes ventilen igen til videreførsel af det regulære kølemiddelkredsløb i luftaffugtningsdrift.
I modsætning til cirkulationsafrimningen muliggør varmgas-afrimningsautomatikken betydeligt kortere afrimningsfaser på kun få minutter, hvilket er en absolut forudsætning for en effektiv luftaffugtning i lavtemperaturområder som f.eks. uopvarmede rum. Sidst men ikke mindst foregår den egentlige luftaffugtning udelukkende i de faser, hvor tørreapparaterne ikke samtidigt afrimer!
Luftaffugtere med varmgas-automatik er derfor altid bedre egnede og mere effektive til affugtning af uopvarmede rum med temperaturer under 15 °C end cirkulationsafrimningsapparater med samme kompressorydelse.
Ved omgivelsestemperaturer på over 15 °C udlignes effekten af affugtere med varmgas- og recirkulations-afrimningsautomatik derimod mere og mere, indtil den i princippet er ens ved temperaturer over ca. 18 °C.
Resultat: Køletørrere med varmgas-afrimning er fleksibelt anvendelige allround-apparater, da deres afrimningssystem muliggør anvendelse i omgivelser, hvor temperaturen ligger på 5 °C til 35 °C. Dermed kan disse apparater anvendes i såvel varme som kolde rum – både sommer og vinter. Hvad angår økonomien og energien giver det derimod kun mening at anvende recirkulations-afrimningsapparater i temperaturomgivelser på 15 °C til 35 °C på grund af processen.
Praktisk viden om luftaffugtere – et overblik over alle kapitler
Kapitel 1: Grundlæggende viden om luftfugtighed – alt absolut relativt
Kapitel 2: Oversigt over luftaffugtningsmetoder – kondensering og adsorption
Kapitel 2.1: Kondenstørrer med kompressorteknologi
Kapitel 2.2: Kondenstørrer med Peltier-teknologi
Kapitel 2.3: Adsorptionstørrer
Kapitel 3: Hvilken luftaffugtningsmetode til hvilket formål?