Kylbelastningsberäkning
Home Comfort

Service-telefonnumre

Vi hjælper dig gerne videre med yderligere information.

Erhverv: +49 2452 962 400
Industri: +49 2452 962 777
Slutforbrugere: +49 2452 962 450
E-mail: info@trotec.com

Praktisk viden om klimatisering

Overblik over oplysninger til brug for den praksisorienterede beregning af den påkrævede enhedsydelse og oplysninger om de forskellige slags kølesystemer



Hurtig beregning af kølekapacitetsbehovet til opholds- og kontorlokaler.

Hvor stor en ydelse skal der til køling af et rum?
Her findes der en tommelfingerregel: Hver kubikmeter rumindhold kræver en køleydelse på 30 watt.

Efter denne tommelfingerregel kan den nødvendige kølekapacitet beregnes hurtigt og enkelt, som efterfølgende vha. et rumeksempel på 35 m² grundareal og en rumhøjde på 2,5 meter:

35 m² x 2,5 m rumhøjde =
87,5 m³ rumindhold x 30 Watt =
2.625 watt

Det er dog kun en formel til anslået beregning til brug ifm. moderne bolig- og kontorarealer (passivhus-standard). Derudover afhænger den nødvendige kølekapacitet også af rummets „varmebelastning„: Derfor spiller sollys, isolering, vinduesstørrelse, antal personer og varmekilder en stor rolle, når der skal vælges klimaenhed.


Ingen regel uden undtagelse.

Der er jo ingen, der i virkeligheden har 1,47 børn. Alligevel er dette det statistiske gennemsnit i Tyskland. Og det er ligeså urealistisk at finde et idealtypisk standardrum, som det der ligger til grund for 30-watt-reglen til brug for beregning af rumstørrelser i forbindelse med klimaenheders kølekapacitet. Alligevel er dette rum det, man oftest møder statistisk set, hvorfor det bruges som beregningsgrundlag.

Du kender sikkert dette princip fra producentens oplysninger om din bils brændstofforbrug. Man vil aldrig opnå disse værdier 100 % i praksis, men alle producenter følger den samme lovbestemte evalueringsprocedure for at kunne sammenligne de forskellige køretøjer med hinanden. Det er nogenlunde det samme med klimaenheder.

Egnetshedsanbefalingerne for rumstørrelser er baseret på idealtypiske betingelser, som ganske vist forekommer i statistikkerne, men kun sjældent 1-til-1 i virkeligheden. Som enkeltstående producent har vi dog ikke mulighed for alene at ændre mærkningen af enhederne, da det i så fald ikke længere ville være muligt at sammenligne os med konkurrerende modeller. For en ting er sikkert: En enhed mærket med en anvendelsesegnethed på 30 kvadratmeter, har mere eller mindre den samme kølekapacitet hos alle producenter. Og en eventuelt eksisterende rumstørrelseanbefaling tager som regel udgangspunkt i reglen om 30 watt pr. kubikmeter.


Vær praksisorienteret i din planlægning og medregn reserver

Hvis du gerne vil opnå en tydelig mærkbar køleeffekt, så skal du ifm. kapacitetsplanlægningen for en sikkerheds skyld tage udgangspunkt i, at dit rum ikke på alle områder svarer til den statistiske standard og derfor tage højde for kapacitetsreserver. Ikke mindst af den årsag, at antallet af personer, som bruger rummet, svinger og at der indimellem kan være vejrperioder med meget høj varme.

Her gælder det ikke mindst om under omskiftelige omstændigheder at kunne skabe og opretholde et behageligt indeklima, som opfylder den enkeltes krav.

Som det fremgår af efterfølgende diagram, kan den anbefalede rumstørrelse blive påvirket af mange forskellige slags faktorer, så der ikke længere kan regnes med 30 watt pr. kubikmeter, men op til 60 watt eller mere. Det betyder, at en klimaenhed, der f.eks. egner sig til et rum på 40 m², kun er i stand til effektivt at køle rum på 20 m² på grund af de ændrede betingelser.

Beräkna behovet av kyleffekt realistiskt med alla relevanta faktorer

Online-kapacitetsberegning:

Behovsafstemte kølelastberegninger er et kompliceret emne, det er derfor ikke uden grund, at sådanne foretages af uddannede klimateknikere i forbindelse med større projekter. Til detaljerede beregninger kan du derfor bare bruge vores Online-beregner.



Anslået behov for kølekapacitet under hensyntagen til rummets type og anvendelse:

  • 30 watt pr. kubikmeter
    til idealtypiske standardrum med passivhus-isolering, normal vinduesareal, som bruges af få personer
  • 10 watt pr. kubikmeter ekstra
    ved dårligere isolering
  • 10 watt pr. kubikmeter ekstra
    ved mere end 3 personer i rummet
  • 10 watt pr. kubikmeter ekstra
    ved gennemsnitligt vinduesarel
  • 10 watt pr. kubikmeter ekstra
    ved vinduer/ ydervægge, der vender mod syd
  • 50 watt pr. kubikmeter
    til rum i tagetagelejligheder.
    Specielt i tagetagelejligheder i ældre bygninger er det alligevel fortsat svært at finde frem til den nødvendige kølekapacitet på grund af manglende viden om tagets varmeisolering. For en sikkerheds skyld bør man derfor regne med 60 watt pr. kubikmeter. Er der tale om meget dårligt isolerede tage og mange tagvinduer, bør man regne med endnu mere.
  • 55 watt pr. kubikmeter
    ved brug af klimaenheder i byggecontainere

Online-kapacitetsberegning:

Behovsafstemte kølelastberegninger er et kompliceret emne, det er derfor ikke uden grund, at sådanne foretages af uddannede klimateknikere i forbindelse med større projekter. Til detaljerede beregninger kan du derfor bare bruge vores Online-beregner.


Vigtige oplysninger om køling af hele boliger:

Rumklimaenheder er, som det også fremgår af navnet, beregnet til klimatisering af ét rum – ikke flere rum. Også selv om det kun drejer sig om ét stort rum på f.eks. 70 m², er det ikke muligt blot at overføre den køleydelse, som er beregnet ud fra dette rum til en 70 m² stor lejlighed med flere værelser. For selv en klimaenhed, hvis kapacitet er dimensioneret til denne størrelse rum, er kun i stand til at yde den ønskede køling under forudsætning af komplet luftcirkulation i rummet – eller alle rum, hvis der er tale om en lejlighed.

Selvom klimaenhederne i PAC-serien netop er udstyret til dette formål med kraftige radialventilatorer, som er konstrueret til transportere luften langt, er det ikke muligt at omfordele luften jævnt igennem flere rum i lejligheden ved hjælp af kun en enkelt klimaenhed.

Vores tip: Såfremt klimaenhedens kølekapacitet er dimensioneret til det samlede areal af to naborum, er det også muligt at lede koldluft ind i naborummet, hvis klimaenhedens luftstrøm peges i den retning og hvis der gøres brug af en dertil egnet ventilator.


God planlægning af anvendelsen er den halve køling.

„Vi tænder lige hurtigt for at køle rummet lidt“ – det er nok den hyppigste begynderfejl blandt ejere af klimaenheder og mange gange også årsag til frustration, når enheden sandsynlig vis ikke giver den ønskede virkning.

For at have et køligt soveværelse om natten, tændes klimaenheden f.eks. kun i få timer op til natten og derefter slukket. Den umiddelbare effekt: Dejlig køligt – helt perfekt.

Men det varer ikke ved ret længe, for klimaenheden køler kun den nuværende rumluft ned. 95 % af den varmeenergi, som opsamles i løbet af dagen, befinder sig ikke kun i luften, men lagres i væggene, gulvet, loftet og møblerne. Og denne varme sendes igen permanent ud i rummets luft i løbet af natten, og luften i rummet bliver derved opvarmet igen, da klimaenheden jo er slukket!

Om muligt er det i sådanne tilfælde altså bedst at lade klimaenheden køre om dagen, så der bliver dannet færre varmedepoter i vægge, gulve, lofter og møbler i løbet af dagen, da den oplagrede varme på denne måde overføres permanent til luften i rummet og derefter køles ned af klimaenheden. Ved brug af denne metode bliver rummene ved med at være kølige indtil ud på natten, også selv om der tændes om aftenen.

Det er dog ikke muligt at skabe et „kulderlager“ i væggene, heller ikke ved permanent klimatisering, da væggene altid vil blive „opladet“ med varme udefra.

Praktisk råd:

Selvom det ville være muligt med den anvendte enhed, bør rumtemperaturen ikke køles ned for kraftigt. Derved øges ikke alene energiforbruget unødigt, men også forkølelsessygdomme om sommeren kan til dels henføres til et „kuldechok“, når man træder ind i et afkølet rum. Derfor anbefaler vi at indstille rumtemperaturen 3 °C, men ikke koldere end 5 °C under temperaturen udenfor.

Vidste du det?

En ydeevne på 100 % opnås, når omgivelsestemperaturen ligger på 20 °C. Ved 28 °C falder ens ydeevne derimod til 70 % og ved 33 °C endda til 50 %.

Derfor er det i Tyskland fastsat i ”Arbejdsplads-direktivet rumtemperatur” (ASR A3.5), at temperaturen på kontorarbejdspladser ikke må være højere end 26 °C.


Praktisk viden om afkølingsteknologi: Overblik over funktionsmåde og forskelle i teknologi

Monoblok eller split-enhed, enkelt- eller to-slangeteknolgi, fordampningskøler eller kølemaskine? Når man søger efter det ideelle apparat til forfriskende rumafkøling ved høje temperaturer, er det nemt at miste overblikket på grund af de mange valgmuligheder og de forskellige funktionsprincipper.

Desuden: Der findes ikke kun én, optimal løsning. Lige så forskellige som udgangsparametrene som rumstørrelse, kølemetode, krav til komfort, installationsprocedure og naturligvis også budget kan være, lige så forskellige kan den bedste løsning være i hvert enkelt tilfælde.

Derfor tilbyder Trotec mange kvalitetsapparater med forskellig køleteknologi i sit produktudvalg. Derfor kan du altid være sikker på at finde et apparat, som passer nøjagtigt til dine behov, og dermed nyde godt af det bedste forhold mellem pris og ydelse med et af de førende mærker.


Mobile airconditionanlæg – komfortable køleapparater

Funktionsprincip kompressionskylanläggning

Bliv klogere på køleteknologi:

I modsætning til luftkølerne – også kaldet aircoolere – køler alle klimaenheder i vores PAC-serie luften i rummet ved hjælp af højtydende kompressionskølesystemer. På denne måde ledes kølemidlet gennem to varmevekslere – kondensator og fordamper. Ved hjælp af en kompressor og ekspansionsventilen udsættes kølemidlet for forskellige tryk i det lukkede kredsløb, hvorved gassen opvarmes under komprimering og afkøles ved aflastning. Varmen ved kondensatoren ledes bort, og kulden ved fordamperen blæses ud i rummet.

Inklusiv luftaffugtning

Fordi fordamperen kan afkøle luften til under dugpunktet, kondenseres samtidig luftens fugtighed – ikke blot afkøles luften, den affugtes også samtidig, hvilket giver større velvære og skaber et behageligt indeklima, fordi fugtig, lummer luft opleves som ubehagelig.

Afhængigt af designet kan disse køleapparater fra Trotec fås som split- eller monoblok kølenheder; de sidste i udførelse med enkelt- eller to-slangeteknologi.

Utan slang ingen kyla, värmen måste ut

Uden slange ingen kulde!

Lad dig ikke forvirre af billeder af klimaenheder, hvor det ser ud som om, at de anvendes helt uden slanger – der er altid mindst én slange, også selv om man ikke altid kan se den. Hvorfor? Svaret er enkelt:

Klimaenheder er kompressions-køleanlæg. Og disse genererer lige meget kulde og varme – fysik, som ikke kan ændres. Den producerede kulde er ønsket i rummet, det er varmen til gengæld ikke. Derfor skal den væk, ud af huset.

Ifm. Split-enheder er den varme luft automatisk udenfor, for her ledes varmen direkte ud i den kondensator, som står udenfor. Alligevel er det også her nødvendigt med en forbindelsesledning til det cirkulerende kølemiddel, som sørger for at transportere varmen væk.

Ifm. Monoblok-konstruktionen (se fig. ovenfor) opstår varmen centralt i enheden og er derfor nødt til at blive ledt ud af huset, uden at den blander sig med den indendørs rumluft og opvarmer denne.

Hertil er der brug for mindst en udblæsningsslange, som derfor er fast tilbehør til samtlige monoblok-klimaenheder på markedet, også selv om den ikke lige kan ses på billederne.


Klimaenheder i monoblok med enkeltslange-teknologi

Monoblock-luftkonditioneringar med enslangsteknik

De fleste af PAC-klimaenheder fra Trotec er udført med dette design. Al teknologi er indbygget i selve huset og derfor pladsbesparende. Den procesbetingede varme luft udledes gennem en central udblæsningsslange via et vindue eller en døråbning – derfor kaldes det enkeltslange-teknologi.

Gennem den permanente bortledning af den varme luft opstår der et let undertryk, som udlignes gennem indsugningen af varm luft udefra og fra de tilstødende rum. Den positive effekt er, at der på denne måde konstant tilføres frisk luft (ilt) til rummet. Alligevel går ca. 20 til 30 % af energien tabt på grund af den varme luft, som bliver trukket ind udefra. Denne energimæssige ulempe er i de fleste tilfælde dog kun negativ ved første øjekast. For opholder der sig personer i et rum, er der også brug for ilt i rummet, som ikke bliver tilført rummet med splitenheder, som anvender den samme luft til at køle med.

Monoblokenheder med enkeltslange-teknologi udmærker sig først og fremmest ved den fordelagtige kombination af høj køleydelse, permanent tilførsel af frisk af luft og nem håndtering. Den fleksible anvendelse i forskellige rum er særdeles nem. Monoblok-klimaenheder er ligeledes det prismæssigt billigste alternativ inden for rumafkøling.


Klimaenheder i monoblok med to-slangeteknologi

Monoblock-luftkonditioneringar med tvåslangsteknik

På samme måde som for enheder med kun en slange ledes den varme procesbetingede luft ud gennem udblæsningsslangen, men enheden tilføres samme mængde frisk luft gennem en anden slange.

På denne måde er det i modsætning til klimaenheder med enkelt slange muligt at sikre en trykneutral luftcirkulation uden at suge varm luft ind udefra. Dette gør enheden langt mere effektiv, men kræver også en større installationsprocedure. For denne procedure kræver, at i stedet for kun en installeres to slanger.

Disse enheder er mere energieffektive end monoblok-enheder med enkeltslange-teknik, her er der dog den samme ulempe som ved split-enhederne, nemlig at rummet slet ikke får tilført frisk luft (ilt).


Mobile split-klimaenheder

I split-klimaenheder som PAC 4600 er kondensator (udvendig enhed) og fordamper (indvendig enhed) konstruktivt adskilt.

Den udvendige enhed, som står på altanen, terrassen, vindueskarmen eller et andet sted udenfor, er tilsluttet rumklimaenheden via en forbindelsesledning.

Da den i forbindelse med køleprocessen opståede restvarme udledes via udendørsdelen igennem forbindelsesledningen (varmt kølemiddel), er der i modsætning til monoblok-klimaenheder ikke behov for en udblæsningsslange til at lede den varme luft ud.

Split-klimaenheder har sammenlignet med monoblok-klimaenheder en betydelig bedre energieffektivitet, da restvarmen opstår udenfor i den udvendige enhed og ikke i enheden indenfor. Således er det heller ikke nødvendigt at lede den varme, som trækkes ud af luften i rummet, ud af boligen via en udblæsningsslange, som det er tilfældet med monoblok-klimaenheder. Det betyder omvendt, at der ikke opstår undertryk, og at der derfor heller ikke trækkes varm udendørsluft ind i det rum, som skal køles.

Dog betyder den øgede energieffektivitet en dårligere iltbalance.

Split-klimaenheder kan bedst sammenlignes med luftcirkulationen i bilens klimaanlæg. Det er hele tiden den samme luft, som ledes igennem aggregatet, så luften, der trækkes ind bliver mere og mere kold, og dermed skal der bruges mindre energi på at køle.

Men hvis man i bilen altid kun anvender den samme luft til at køle med, vil der til sidst ikke være mere ilt tilbage i kabinen. Sådan forholder det sig også med Split-enheder. Det er den samme luft, som køles ned igen og igen og på et eller andet tidspunkt er ilten opbrugt i rummet af de tilstedeværende personer. Så er man nødt til at lufte ud for at ny ilt ind i rummet. Energifordelen vil på den måde være mindre sammenlignet med monoblok-enheder. Fordelen er relativ i forhold til iltbehovet i rummet.

Funktionsprincip split-luftkonditionering

Facit: Jo flere personer, der opholder sig i rummet, jo mere tilpasser sig split- og monoblokenhedernes respektive energibalancer sig til hinanden på grund af de nødvendige udluftningscyklusser.

Der kan ikke gives en almengyldig regel om, hvornår det ene system er mere fordelagtigt end det andet, da det afhænger af den enkelte brugers adfærd. Er det et rum, hvor der ikke opholder sig mennesker (serverrum, kølerum osv.), er den energetiske fordel størst sammenlignet med monoblok-klimaenheder.

Endvidere er der også forskel på støjudviklingen. Split-klimaenheder er generelt mere støjsvage end monoblok-klimaenheder, fordi en del af ventilationssystemet er placeret i udendørsdelen.

I monoblok-klimaenheder derimod er alle ventilatorer til køling og varmluftudledning indbygget i den indendørs del, hvilket systembetinget automatisk medfører en højere støjudvikling.


Adiabatisk køling med mobile luftkølere

Schema adiabat kylning

Aircoolere fra Trotecs PAE-serie er luftkølere og er i modsætning til PAC-klimaenheder ikke udstyret med et kompressordrevet kølesystem, men afkøler rumluften ved hjælp af et naturligt vandfordampningsprincip, også kendt som adiabatisk køling. Alle kender denne køleeffekt fra f.eks. fordampning af sved eller den køligere luft i nærheden af vandfald, floder og søer.

Det fysiske princip kort forklaret: Vand kræver energi for at kunne fordampe. Energien hentes i form af varme fra den omgivende luft, og hermed afkøles luften. I denne sammenhæng er det vigtigt at vide, at vores omgivende luft indeholder energi, som kan opdeles i følbar, såkaldt sensibel varme, og latent, dvs. skjult varme.

Clou’et Kun den sensible varme er temperaturrelevant og kan derfor måles med et termometer. Netop fordi fordampning forbruger den sensible varme, som derefter bliver gemt i luftens vanddamp som latent energi, er adiabatisk køling med luftkølere en velkommen naturlig og desuden også omkostningseffektiv kølemetode uden behov for yderligere energi til et køleprocessen ifm. et kompressordrevet klimaanlæg, som det er tilfældet med PAC-enheder – i praksis egner det sig dog bedst til små rum og lave temperaturforskelle. Virkningsradiussen for adiabatiske køleenheder er meget begrænset og kan ikke så nemt øges, som det er tilfældet ved brugen af højtydende kompressionssystemer.

Luftkølere til privat brug anvender stort set alle direktkølingsmetoden – de forsyner således lufttilførslen direkte med fugt ved hjælp af vandfordampning. Derfor er der ikke behov for yderligere bortledning af procesluften. Det gør på den ene side køleenheden særdeles nem at håndtere, da den blot skal opstilles og tilsluttes. Men på den anden side øges rummets luftfugtighed.


Luftkølere er mest effektive i rum med tør luft (under 40 % RH) og kan kun afkøle luften med et temperaturfald til luftens mæthedsgrænse, dvs. for eksempel fra 25 °C/50 % RH til en teoretisk værdi på maks. 18 °C/98 % RH. Der er dog tale om en teoretisk temperaturforskel, som ikke er relevant i praksis, for med en relativ luftfugtighed på 98 % føles luften i rummet ubehagelig trykkende og ekstrem lummer (se behagelighedsdiagram).

Normalt kan man med mobile luftkølere fra PAE-serie opnå temperaturforskelle på 1 - 2 °C i små rum, afhængig af luftfugtighed og udgangstemperatur, uden at rumluftfugtigheden bliver ubehagelig høj.

En luftkølers virkningsgrad afhænger af forskellige faktorer, bl.a. blæserydelsen og størrelsen på fordampningsfilteret. Som det kan ses i de teoretiske eksempler, stiger luftfugtigheden mærkbart i rummet afhængigt af ydelsen, når der anvendes direkte luftkølere, og dette er ikke altid ønskeligt. Samtidig med en stigende luftfugtighed forringes også enhedens køleydelse.

På samme måde er der også en direkte sammenhæng mellem aircooleres køleeffektivitet og den generelle vejrsituation. Hvis luften er varmt og tør, opnår aircooleren sin højeste virkningsgrad. Hvis det derimod er meget lummert og varmt i vejret, er det praktisk talt næsten ikke muligt at opnå en køleeffekt. Hvad værre er: På grund af tilførsel af ekstra fugt til den allerede meget fugtige luft, føles luften i rummet endnu mere ubehagelig.

Dette er teknisk betinget og gælder derfor for alle aircoolere på markedet, også selv om konkurrenterne måtte give udtryk for noget andet i deres annoncer.

I modsætning til kompressordrevne klimaenheder svinger aircooleres effektivitet teknisk betinget meget tydeligt i relation til de aktuelle klimabetingelser: Fra maksimal kølevirkning (1 til 3 °C temperaturreduktion) ved varm og tør luft hen til ingen mærkbar kølevirkning ved lummer rumluft.
Klimatberoende verkningsgrad på Aircoolers

Behaglighetsdiagram

Klimaenheder eller luftkølere – hvad skal du vælge?

Med en difference på 10 til 18 °C mellem luften, som kommer ind i og ud af enheden, producerer klimaenheder i PAC- og PT-serien meget større temperaturforskelle end luftkølere, der som regel opnår en difference på 1 til 3 °C.

Fordi der samtidig også tilføres rummet permanent varme, f.eks. igennem vægge eller døråbninger, kan rumluften derfor med kompressordrevne klimaenheder køles ned med i alt ca. 4 til 15 °C – altid afhængigt af den anvendte model og de rumklimatiske forhold (temperatur og relativ luftfugtighed).

Dog er det med gængse klimaenheder – bortset fra få specielle kølemaskiner – ikke muligt at opnå en lavere rumtemperatur end 16 °C, fordi enhederne som regel slår fra ved denne værdi. Konkret: Også selvom klimaenheden teknisk set er i stand til at køle rum ned med 15 °C, ville den maksimalt køle et 24 °C varmt rum ned til 16 °C!

I sidste ende er de temperaturforskelle, som hhv. klimaenheden og aircooleren opnår, altid afhængige af rummets størrelse og enhedens kølekapacitet. I den forbindelse anbefales det altid at være opmærksom på de maksimale rumstørrelser anbefalet i enhedernes tekniske data samt alle ovenfor nævnte påvirkningsfaktorer.

Alt i alt kan man sige, at valget mellem en klimaenhed eller en aircooler afhænger stærkt af anvendelsesformål, brugeradfærd, personligt krav og ikke mindst af, hvor meget man er villig til at investere.

Aircoolere er billige i anskaffelse og strømforbrug, hurtige og nemme at installere og kræver ingen bortledning af varm luft ud af huset i form af en kølemiddelledning eller varmluft-udblæsningsslange. På den anden side afhænger kølekapaciteten meget af luftfugtigheden og begrænser sig til få Celsius-grader.

Endvidere afhænger aircooleres køleevne af vejrsituationen. Aircoolere er allermest effektive, når klimaet er varmt og tørt. I et lummert og varmt klima derimod reduceres køleeffekten stort set til nul.

Klimaenheder i PAC- og PT-serien er derimod ægte kølemaskiner, hvis køleydelse ganske vist også påvirkes af lufttemperaturen og luftfugtigheden, men dog i langt mindre grad end luftkølere.

I modsætning til luftkølere affugter klimaenheder rumluften, hvilket især ved høj luftfugtighed gør sig positivt gældende. Dog har ægte klimaenheder som f.eks. PAC- og PT-serien en kompressor samt et komplet køleanlæg indbygget og ligger derfor prismæssigt væsentlig højere i anskaffelse og strømforbrug end aircoolere.

Den opstående restvarme optages ikke i den mere fugtige udgangsluft som det er tilfældet med aircoolere men transporteres væk ud af huset. Derfor har alle kompressordrevne klimaanlæg brug for enten en varmlufts-udblæsningsslange (monoblok-klimaenheder) eller en kølemiddel-forbindelsesledning ud til den udvendige køler (split-enheder). Derfor er klimaenheder altid mere besværlige at installere end aircoolere.

Oversigt: Hurtigt overblik over de tekniske forskelle

Aircoolere

Klimaenheder (kompressordrevne)

Kan anvendes uden udblæsningsslange eller kølemiddel-forbindelsesledning ja nej
Temperaturdifference* (∆T) mellem indsugningsluft og udblæst køleluft ved enheden 1 til 3 °C 10 til 18 °C
Rumtemperaturen kan nedkøles med ca. maks. 2 °C maks. 15 °C
Lufttemperatur, som rummene maks. kan nedkøles til 18 °C
Anskaffelsesomkostninger i direkte sammenligning lavere højere
Energiforbrug i direkte sammenligning lavere højere
Effektiv køleydelse også ved høj rumluftfugtighed nej ja
Klimabetingelsernes indflydelse på køleydelsen høj lav
Procesbetinget luftfugtighedspåvirkning luftbefugtning luftaffugtning
Mærkbar køleeffekt også i lummert og varmt klima** nej ja
Mærkbar køleeffekt også i varmt og tørt klima** ja ja

* afhængig af den relative luftfugtighed; ** afhængig af lufttemperaturen og den relative fugtighed samt korrekt dimensionering af enheden

Virksomhedsgruppen  |  Messe  |  Blog  |  Jobs  |  Kontakt  |  Kolofon  |  Sitemap
Social