Den forventede CO₂-værdi i frisk luft i dag er ca. 400 ppm (0,04 % vol). Enheden antager, at dette er den laveste grænseværdi (baseline). En særlig algoritme overvåger nu permanent den laveste registrerede CO₂-aflæsning fra sensoren over et forudkonfigureret tidsinterval i flere dage og korrigerer langsomt enhver langtidsafvigelse i forhold til den forventede friskluftværdi på 400 ppm (eller 0,04% vol.) CO₂. I normale indendørs anvendelser vil dette medføre, at kuldioxidniveauet falder til næsten udendørs luftniveau på et tidspunkt i løbet af en uge. Ved at registrere værdierne over en periode på 8 dage og derefter sammenligne den laveste værdi med 400 ppm-punktet kan måleapparatet se, om det er nødvendigt at justere nulpunktet eller ej. Dette sker helt automatisk. Algoritmen udnytter således det faktum, at CO₂-indholdet i bygninger/rum regelmæssigt stabiliseres på et minimum i en vis periode, når de ikke er beboet. I rum, der er permanent beboet, eller hvor der er en konstant forhøjet CO₂-koncentration (f.eks. drivhuse), fungerer dette princip om automatisk afbalancering ikke.