Porøse, mineralske byggematerialer gennemskæres af et netværk af porer og kapillærer af forskellig art, størrelse og form, der overvejende er beregnet til vandtransport Afhængig af fugtindholdet i byggematerialet sker vandtransporten principielt på to forskellige måder: Diffusion og vandstrømning.

Ved diffusion kan hele porerummet gennemstrømmes af vanddamp (1).

Med tiltagende vandindhold danner der sig på overfladen af større porerum en vandfilm, mindre poreflaskehalse er allerede fuldstændigt fyldt med vand (2).

Ved overmætning af byggematerialet befinder der sig så meget vand i porerummene, at det udelukkende transporteres pr. strømning (3).

Denne transportfase med flydende vand er klart mere effektiv end diffusion.

Udledt heraf kan der med hensyn til infrarøde varmepanelers egnethed til vægudtørring fastslås følgende:

1. Brugen af infrarøde varmepaneler til tørring giver kun mening ved byggematerialer med høj porøsitet og godt udviklede kapillærsystemer, f.eks. tegl og nogle natursten.
2. Ved kraftigt komprimerede vægbyggematerialer med lukkede strukturer eller små kapillærer (beton) har brugen af infrarøde varmepaneler ingen tørringseffekt, da fugttransporten her overvejende foregår ved diffusion.
3. En effektiv tørring kan udelukkende opnås i den flydende fase. Kun i denne fase følger fugten varmestrømmen.
4. Aftager vandstrømmen med stigende tørringsgrad, sker fugttransporten i tiltagende grad pr. diffusion. Fra dette tidspunkt er brugen af infrarøde varmepaneler uden nogen betydning for tørringens fremskridt.

Facit: Så længe fugttransporten i gennemfugtede byggematerialer sker i flydende form pr. vandstrøm, kan infrarøde varmepaneler hjælpe med at accelerere udtørringsprocessen.

Som fuldstændig erstatning for luftaffugtere, indtil ligevægtsfugtigheden i byggematerialet nås, er infrarøde varmepaneler dog fuldstændigt uegnede!